Skip to the content

Microsoft Dynamics 365 Business Central / NAV udvikler

BDL A/S søger en faglig stærk og serviceminded BC/NAV udvikler, der tilegner sig teknisk viden hurtigt og er god til at bevare overblikket.

Du ønsker at være med på den nyeste teknologi og har en naturlig interesse for den brede vifte af Microsoft’s produkter. Du har evnen til at tænke forretningsorienteret og kan i samarbejde med konsulent kollegaer omsætte kundernes ønsker til løsninger.

BDL har gennem alle årene samarbejdet med store og mellemstore produktions-, handels-, service- og logistikvirksomheder, der primært har Business Central og Dynamics NAV som ERP-system. Derfor har vi et godt kendskab til kerneprocesserne i forretningen.

Du vil blive en del af BDL’s stærke udvikler team, der har et unikt udviklerfælleskab som dagligt sikrer, at kunderne altid oplever et højt serviceniveau. Udviklingsopgaverne vil variere indenfor forskellige forretningsområder såsom salg, sagsstyring, finans, produktion, lager, WMS og indkøb.

Vi tilbyder
En spændende stilling i et uformelt arbejdsmiljø, med et godt socialt samvær.
Ved BDL vil du opleve et stærkt team af yderst kompetente ressourcer, hvor sparring og vidensdeling er i højsædet. Vi har en uformel og humoristisk omgangstone i en flad organisation, hvor dine kollegaer er engagerede, kompetente og fagligt nysgerrige.

Der er fleksible arbejdstider med god mulighed for at tilrettelægge arbejdet, så det passer sammen med familien og ens øvrige liv.

Dine opgaver
Som BC / NAV udvikler hos BDL kan arbejdsopgaverne variere fra opgaver på nye projekter og eksisterende kunder. Det vil være meget forskelligartede projekter både i forhold til kunden, teknologierne, tidsperspektiv og projektets størrelse. Du vil hjælpe med at udvikle og opgradere vores kunders ERP-løsning. Ligesom du vil estimere, udvikle, teste og dokumentere efter Best Practice. BDL’s udvikler team bidrager i mindre grad med vejledning og undervisning i brugen af systemet og generel kundesupport.

Dine faglige kompetencer
BDL foretrækker en udvikler med erfaring inden for Microsofts C/AL eller AL kodesprog. Lignende sprog som C# vil også kunne komme i betragtning. Kodning op imod en database i forbindelse med et administrativt system er et minimumskrav.

Du har overbevisende adfærd og gør kunden tryg i relation til løsning af kunde opgaver.

Dit drive er stort og du er vedholdende, analytisk, struktureret, tilpasningsdygtig og god til at lytte. Du har en relevant uddannelse, såsom software ingeniør, datamatiker eller tilsvarende viden igennem minimum 3 års programmeringserfaring.

Personlige egenskaber
Vi søger en kollega som er fleksibel, samarbejdsvillig, udadvendt og der har en ansvarsfølelse for den service BDL ønsker at levere til vores kunder.

Ansættelsesvilkår
Løn efter kvalifikationer.
Ansøgningsfrist: Snarest muligt.
Ansøgning sendes til Morten Bach på e-mail mb@bdl.dk


Hvis du har spørgsmål til stillingsopslaget, er du velkommen til at kontakte Morten Bach på 
tlf. +45 20 19 57 30Læs mere om BDL her

Job

About the author

BDL A/S

BDL er et ERP-konsulenthus, der arbejder med udvikling og implementering af Dynamics 365 Business Central, Dynamics NAV- og Dynamics C5-løsninger og support på XAL til store og mellemstore virksomheder.

Kontakt os

Tlf.:  + 45 70 20 55 80. Telefonen er åben mandag til torsdag mellem kl. 8.00 og 16.00 samt fredag fra 8.00 til 15.30.